Natten til onsdag og onsdag morgen er et voldsomt lyn- og tordenvejr trukket ind over Sjælland.
I Roskilde har et lyn ramt taget af et hus og antændt en brand.
Ifølge anmeldelsen er lynet slået ned kort efter klokken 7 og man er umiddelbart efter gået igang med at evakuere personer i huset.
Brandvæsenet er rykket talstærkt frem til adressen og arbejder med stigevogn, drone og flere brandfolk på stedet.
Billeder fra stedet viser at brandfolk er ved at bryde taget i stykker.