Lokomotivfører vækkede 20-årig passager – det skulle han ikke have gjort!

En lokomotivfører vækkede søndag morgen en 20-årig mand, der sprang op og slog og sparkede lokomotivføreren.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Den 20-årige mand fra Ringsted blev vækket klokken 05.39 i et tog, der holdt på stationen i Næstved.

Men han blev så fortørnet over at blive vækket, og han tildelte lokomotivføreren både slag og spark.

Politiet blev tilkaldt, og den 20-årige blev anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste. Han blev taget med på politistationen, hvor han kølede af et par timer, indtil han blev lukket ud igen.