Lokalnyt: Udrykning til mindre landsby på Fyn

Brandvæsenet er søndag aften ved 22-tiden til stede på Jægersmindevej i den vestfynske by Harndrup i flere udrykningskøretøjer.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om brand i en skorsten tilhørende et hus på vejen.

Da brandvæsenet ankom til adressen kunne man konstatere tydelige gnister komme op gennem skorstenen.

Situationen kunne dog hurtigt meldes under kontrol – det skete, før ilden fik fat i huset.