Lokalnyt: Beredskabet rykker ud på Amager

Københavns Politi har lørdag aften klokken 21.26 sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse om en udendørs brand på Vinkelhuse i Tårnby Kommune på Amager.

Derfor er brandvæsenet rykket ud til beboelseskvarteret, hvor man ankom få minutter efter.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om brand i flere papcontainere, der er placeret op ad hinanden.

Brandfolk kunne konstatere tydelig ild i containerne og påbegyndte derfor slukning. Kort tid senere kunne branden meldes slukket.

Det lykkedes brandvæsenet at forhindre flammerne i at få fat i samtlige containere i nærheden samt i andre genstande.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

Presse-fotos.dk dækkede for få dage siden en voldsom brand på Amager, hvor flere kolonihavehuse stod i store flammer.