18. nov. 2021 - 14:06

Løbsk vindmølle i Nykøbing Mors: Vi prøver at redde den, før den kollapser, siger politi



En vindmølle er torsdag eftermiddag løbet løbsk i Nykøbing Mors og er i fare for at kollapse.

Det fortæller Midt- og Vestjyllands Politi.

“Man har ikke styr på at få den bremset, så lige nu er det bare vinden, der fører den. Den vender forkert med bagenden op mod vinden,” fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Det er tale om en 39 meter høj Vestas vindmølle af ældre dato, oplyser politiet.

Politiet og vindmølleteknikere prøver lige nu at redde vindmøllen fra at styrte sammen ved at bremse den med kabler.

Man har dog allerede forsøgt at redde den en gang, hvor det ikke er lykkes.

Skulle det ske, at vindmøllen ikke kan reddes og styrter sammen, så er der dog ingen fare på færde for mennesker, fortæller vagtchefen.

“Den står for enden af en grusvej, så der er ikke fare for mennesker eller gods.”