Løb tør for benzin midt i kryds: Bilist brager ind i motorcykel

Løb tør for benzin: En bilist er braget sammen med en mand på en motorcykel midt i et lyskryds

En 49-årig mandlig motorcyklist var lørdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld i krydset mellem Ringvejen og Thorsvej i det sydvestlige Horsens.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Brian Jensen oplyser, at motorcyklisten netop havde sat i gang efter at have ventet på grønt lys, da han løb tør for benzin og pludseligt stoppede midt ude i krydset.

Det nåede en bagvedkørende 45-årig kvindelig bilist ikke at reagere på og bragede derfor op i motorcyklen.

SE OGSÅ: TEENAGER TRUER MED ‘STOR, SORT P*K’

Vagtchefen oplyser, at ingen personer kom alvorligt til skade under uheldet, men at det resulterede i en smadret motorcykel.

Uheldet blev anmeldt klokken 12.17.