En mand er blevet fundet livløs i en oppustelig kajak, som drev rundt omkring 100 meter ude på vandet. Nu kommer politiet med en opdatering i sagen
Manden blev fundet den 31. august omkring klokken 19.00, efter politiet havde fået en anmleldelse om en livløs mand.
“I går aftes omkring kl. 1900 fik vi en anmeldelse om en livløs mand, som sad i en oppustelig kajak ca. 100 meter ud for kysten ved Glænø, vest for Bisserup. Intet tyder på, at der ligger noget mistænkeligt bag dødsfaldet. Vi søger oplysninger, som kan belyse sagen og dødes identitet,’ lød det den 1. september i en besked fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Her knap en måned efter den 24. septemeber er den livløse mand i kajakken stadig ikke blevet identificeret, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Derfor søger politiet stadig informationer i offentligheden, som kan føre til et gennembrud i sagen.
Afdøde sad i oppustelig kajak i farverne grøn og blå. Afdøde er en mand, ca. 45-65 år, lys i huden, kort mørkt hår, tætklippet fuldskæg, alm. bygning. Han bar mørke skisokker, mørkeblå shorts, grøn T-shirt, sort Fjällräven skjorte:
Afdøde bar et analogt Seiko-ur med sort rem samt en unik sort læderhalskæde med et specielt ravsmykke i. I halskæden sad ydermere en guldring.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.