Livløs mand fundet på motorvej

Afkørslen er afspærret, mens beredskabet arbejdet på stedet

Forbipasserende personer har netop fundet en livløs mand. Presse-fotos.dk har i den forbindelse været i kontakt med politiet

Lørdag klokken 15.15 har Midt- og Vestsjællands Politi modtaget en anmeldelse om fundet af en livløs mand.

Det oplyser vagtchef ved politikredsen Brian Bakman til Presse-fotos.dk.

“Det er en bilist, der ser en livløs mand inde i en bil. Det er vi nu i gang med at undersøge nærmere,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet og øvrigt beredskab arbejder på stedet

Fundet af manden er sket tæt ved Borup-afkørslen på Vestmotorvejen, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på en kriminel handling.

“Der er tale om en ældre mand. Vi mistænker på nuværende tidspunkt ikke et kriminelt forhold, men vi tror, at han har fået et ildebefindende,” siger vagtchef Brian Bakman.

Politiet efterforsker nu dødsfaldet for at blive bekendt med de nærmere omstændigheder.

I forbindelse med fundet af den døde mand er Borup-afkørslen blevet afspærret.

Det er få dage siden, at en kvinde blev fundet livløs i en havn og hastet til behandling på hospitalet. Det kan du læse mere om her.