Litauere fængslet efter tyveri

Illustrationsfoto

To mænd fra Litauen er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Herning

Mændene på henholdsvis 27 og 28 år blev observeret af en patrulje i gerningsøjeblikket omkring 02:30 i den vestjyske by, Tim.

Mændene blev fanget ved en varebil, hvor de havde stjålet genstande for ca. 25.000 kroner. Det skriver TV Midtvest.

Dommeren antog i retten, at mændene kun var i Danmark for at stjæle, hvilket var grundlaget for varetægtsfængslingen. De sigtede ville ikke udtale sig i retten.

Der har i en længere periode været en række af indbrud i varebiler i området, og politiet håber nu, at gerningsmændene er fundet.