21. jun. 2022 - 18:04

Liseleje: Dieselspild på vejen



Beredskabet er tirsdag rykket ud i Liseleje, hvor der har været et dieselspild.

Det er sket mellem Melbyvej og Tørvelodsvej i byen.

Ifølge meldingen, så er det en dieseltank, som har lækket omkring 60 liter diesel på vejen.

Beredskabsfolkene har hældt kattegrus ud på spildet og efterfølgende ryddet op på stedet.