I går aftes blev det meste af Danmark chokeret, da en lille dreng var blevet fundet bundet til et træ om både mave og hænder.
Nye oplysninger i sagen gør hele hændelsen endnu værre, og skolens reaktion her til morgen har efterladt mange forældre uforstående.
Ingen af forældrene på skolen har endnu ikke fået en afklaring af, hvad der er foregået i skoven onsdag.
Flere forældre har bekræftet episoden til Sjællandske Nyheder og kunne berette, hvordan den lille dreng ikke blot var bundet til træet, men han blev også fundet med en plastikpose over hovedet.
Torsdag skal skolen angiveligt holde et planlagt orienteringsmøde for eleverne, her er forældrene blevet nægtet adgang.
Flere forældre står nu fortvivlede tilbage efter den meget foruroligende hændelse. De var ellers blevet fortalt, at politiet ville være til stede ved dagens møde, og at det blev muligt for forældrene at stille spørgsmål.
Det virker dog ikke til at have været tilfældet torsdag morgen. De meget berørte forældre blev i hvert fald forment adgang til mødet.
Sjællandske Nyheder har været i kontakt med nogel af forældrende fra Vibeengskolen. Grundet sagens grove karakter og af hensyn til eleverne, har forældrene udtalt sig anonymt.
‘Vi fik at vide, at man på baggrund af PPR-psykologens vurdering havde valgt ikke at lade forældrene deltage på mødet. Det giver simpelthen ikke mening for mig. For det første har jeg brug for en lytter. Vi har jo ikke fået noget at vide. Hvordan skal jeg kunne tage hånd om mit barn, når jeg ingenting ved?’, spørger en mor til Sjællandske Nyheder.