Kø og tumult: Demonstranter anholdt for anden gang

Demonstration mod nye motorveje stoppede morgentrafikken – nu er demonstranterne anholdt for anden gang. En rasende bilist forsøgte at skubbe en demonstrant væk. Se billedet nedenfor.

En demonstration – bestående af blot otte deltagere – skabte fredag morgen kø og tumult på Østerbro i krydset mellem Jagtvej og Lyngbyvej.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Demonstrationen var ifølge TV2.dk uanmeldt og dermed ulovlig. Derfor fragtede politiet demonstranterne væk fra vejbanen fysisk. Her efter blev de anholdt og løsladt igen. Hvorefter de genoptog demonstrationen ved igen at spærre for trafikken.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Nu var ordensmagtens tålmodighed opbrugt, hvorfor demonstranterne blev anholdt endnu engang og, ifølge presse-fotos.dk’s udsendte, fragtet ud til politistationen i Bellahøj.

Se flere billeder af anholdelserne af demonstranterne herunder: