En bil med levende fisk i en trailer er forulykket og har spredt fiskene ud i en grøft
Sydøstjyllands Politi er torsdag morgen sammen med brandvæsenet rykket ud til et solouheld på Simmelbrovej, der ligger mellem Grindsted og Sønder-Omme i det sydlige Jylland.
Her er der sket et glatføreuheld med en bil med trailer.
Under uheldet er køretøjet skredet af vejen og er endt nede i grøften.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“I traileren er der levende fisk i beholdere, og de er væltet og har sendt fiskene ud i hele grøften,” oplyser vores udsendte.
Der er til gengæld ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
Brandvæsenet er efterfølgende blevet på stedet for at foretage oprydning.



