Selvom OB har opfordret sine fans til at tage offentlig transport til stadion forud for søndagens kamp, bliver letbanedriften i byen nu indstillet
Søndag klokken 16 tager Odense Boldklub mod Brøndby IF i Superligaen på Nature Energy Park i Odense.
Men selvom hjemmebaneklubben har opfordret sine fans til at tage offentlig transport til kampen og lade bilen stå, så ser den mulighed nu ud til at blive en anelse mere problemfyldt.
Det oplyser Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Pedersen til TV 2 Fyn.
“Her til formiddag har politiet bedt os om at indstille driften af Letbanen gennem Odense Centrum fra 13.30. Det sker af sikkerhedsmæssige hensyn, når cirka 2000 Brøndby-supportere bevæger sig fra centrum mod stadion,” siger kommunikationschefen til mediet.
Han tilføjer af OBs fans kan risikere at blive ramt af indstillingen, hvis de ikke holder sig opdateres.
Du kan holde dig opdateret her.