Leo er død – ‘Popduoen er blevet til Én’

Leo Nielsen, som i 50 år har dannet par med sanger og fest ikonet Sussi Nielsen, er død.

Leo blev i november alvorlig syg. Lige siden er det gået som en bumpet vej med helbredet, indtil han cirka klokken 03.00 natten til lørdag fik fred med Sussi siddende ved hans side.

Sussi Nielsen skrev tidligere i forløbet på sin Instagram: ‘Hold kæft jeg kommer til at savne ham’

Sussi og Leo/ ‘Hr og Fru Danmark’ har været indbegrebet af fest og farver og har optrådt de fleste steder i landet, hvor der er spillet op til dans og løjer, og hvem har ikke danset løs til ‘Smoke on the water?’

1979 blev det helt store gennembrud for parret, som den gang for første gang nogensinde optrådte på Skansen i Skagen, hvor de forsatte i flere årtier med at underholde de mange gæster, som kom langvejsfra for at blive en del af festen.

‘Ofte spillede de for så mange mennesker, at det var umuligt at komme i baren. Så i stedet gik pengene fra hånd til hånd mod baren, og øllene gik den anden vej,’ skriver TV2 Nord.

Presse-fotos.dk kondolere mange gange til Sussi for hendes tab af hendes elskede Leo, som skabte liv og glade dage for mange.