
Sydøstjyllands Politi og brandvæsenet er torsdag formiddag rykket ud til en etageejendom på Ole Worms Gade i Horsens.
Her er der ifølge den indledende anmeldelse brand i en lejlighed på adressen.
Presse-fotos.dks udsendte er også på stedet. Han nævner, at der er kontrol over situationen, og branden er slukket.
“Der er stadig lidt røg herude. Brandfolkene har åbnet alle vinduerne i bygningen for at lufte ud,” lyder det.
Branden blev slukket, før den fik fat i hele ejendommen.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade, men på nuværende tidspunkt er brandårsagen ukendt.
SE OGSÅ: SKRÆMMENDE DETALJER: MYSTISK FÆRDEN UNDER 13-ÅRIG PIGES KIDNAPNING




