Politiet er mandag eftermiddag til stede på Nordhavnsvej i Helsingør, hvor de søger efter den forsvundne 16-årige Frederik, som forsvandt efter en bytur i Helsingør natten til lørdag.
Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
Politiet er i færd med at afsøge havneområder og i den forbindelse får de assistance fra Århus Universitets strømforskere, Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet, Søværnets Dykkertjeneste, samt vandsøgshunde fra National Politihundetjeneste.
Nordsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.






