Lastbiltrailer på afveje: Oliespild nær Solrød Strand

En lastbil har tabt sin trailer på Roskildevej ved Solrød Strand og lækker i øjeblikket olie på stedet.

Ifølge de første meldinger skyldes det et sammenstød, men det er ikke noget, som Midt- og Vestsjællands Politi kan bekræfte på nuværende tidspunkt.

– Vi er blevet kaldt derud af brandvæsnet, fordi vi skal stå for trafikreguleringen derude. Det er en lastbil, som har tabt noget gods og nu lækkes der olie derude. Derfor er Aamarken spærret ved krydset fra Rute 6 mod Lille Skensved, som er sådan et T-kryds, indtil der er gjort rent og ryddet op derude, siger Martin Bjerregaard, som er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.