Fredag aften er en lastbilchauffør blevet udsat for et alvorligt overfald, da en 50-årig mand slog og sparkede ham, mens chaufføren lå ned.
Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bilisten og lastbilen mødte hinanden på Vestmotorvejen ved Slagelse, hvor bilisten blev ved med at trække ind foran lastbilen og være til fare for chaufførens førlighed.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Gentagne gange er den 50-årige kørt ind foran lastbilen og har bremset hårdt op.
Da begge køretøjer holder ind på nødsporet kommer den 50-årige bilist op til chaufføren og slår og sparker ham, mens han ligger ned og ikke gør modstand.
Den 50-årige er blevet sigtet for vold, for at have forvoldt fare for liv eller førlighed og for vanvidskørsel, efter fredagens overfald.