04. apr. 2023 - 20:02

Lastbilchauffør fængslet og udvist: Vendte sin lastbil på motorvejen



Arkivfoto

En 41-årig litauisk lastbilchauffør er idømt en fængselsstraf og blevet udvist efter at have vendt sin lastbil på Hillerødmotorvejen

En dommer ved Retten i Glostrup har netop dømt en 41-årig lastbilchauffør fra Litauen skyldig i at fremkalde nærliggende fare for andre ved at vende sin lastbil på Hillerødmotorvejen ved Gladsaxe, efter at være kommet ned på motorvejen mod færdselsretningen.

‘Han blev dømt for på særlig hensynsløs måde forsætligt at have fremkaldt nærliggende fare for andre,’ lyder det fra anklagemyndigheden.

Dommeren takserede straffen til at være 30 dages fængsel. Derudover blev den 41-årige mand udvist af Danmark, mens han også fik frakendt førerretten i et år.

SE OGSÅ: BOMBE SPRÆNGER I HAVE: BORGER HAVDE BRAGT DEN MED HJEM FRA SKOVEN