Lastbil væltet på hovedvej

Torsdag morgen er en lastbil kørt galt på Rute 13 Viborg Hovedvej, fra Viborg mod Vejle mellem frakørsel mod Christianshede Stationsby og Viborgvej.

Lastbilen er væltet om på siden ud i skovområdet langs vejen.

Politi og redningsmandskab er til stede ved uheldet, og oprydningsarbejdet forventes tidligst overstået klokken 10.

Uheldet kan ifølge Vejdirektoratet passeres med forsigtighed.

Artiklen fortsætter under billederne.

OPDATERING: Flere timer efter uheldet blev lastbilens trailer, som blandt andet var fyldt med gulerødder, blev tømt. Derefter blev vejen spærret omkring klokken 22, så lastbilen kunne blive bjærget væk.

Omkring halvanden time efter var lastbilen bjærget væk, og vejen kunne igen åbnes op.