23. nov. 2022 - 11:10

Lastbil og bil brager sammen – person hastet på hospitalet



En lastbil og en personbil har onsdag formiddag været impliceret i en alvorlig færdselsulykke i forbindelse med et frontalsammenstød

Sydøstjyllands Politi har onsdag klokken 08.58 fået en anmeldelse af en alvorlig ulykke på Ballevej i Bredsten, der ligger mellem Vejle og Billund.

“En lastbil og en personbil er kørt frontalt sammen lige nord for krydset mellem Ballevej og Balle Vestvej. Ikke i selve krydset – men altså tæt på,” siger vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi til Presse-fotos.dk

En person er som følge af ulykken blevet bragt til sygehuset.

“Jeg kan ikke sige noget om vedkommendes status. Heller ikke om det er kritisk. Men lastbilchaufføren er uskadt,” siger vagtchefen.

SE OGSÅ: NYT I SAGEN – MORDET PÅ CHRISTIANIA

En bilinspektør arbejder sammen med betjente fra Sydøstjyllands Politi lige nu på ulykkesstedet.

Man har endnu ikke nogen tidshorisont for, hvor længe man vil være der.