08. sep. 2022 - 14:49

Lastbil går i brand på hovedvej



Torsdag eftermiddag har der været brand i en lastbilcontainer langs en vej tæt på Næstved

Torsdag eftermiddag omkring klokken 13.30 rykkede Midt- og Sydsjællands Brand & Redning ud til flammer og røg i en lastbilcontainer på Skælskørvej ved Menstrup, Næstved.

Tre brandbiler med brandmænd blev sendt af sted for at få bugt med flammerne.

Da beredskabet ankom til stedet, var containeren afkoblet fra de øvrige dele at lastbilen, så flammerne ikke fik fat i blandt andet førerhuset.

Den brændte container var fuld af jern.

SE OGSÅ: NYE OPTAGELSER: CHOK MIDT I MADEN – VOLDSOM BILJAGT OG ANHOLDELSE UNDER MIDDAGEN

Brandvæsenet fik slukket ilden, uden der skete personskade – det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der startede branden.