24. jun. 2022 - 18:55

Lang kø til Tivoli: 50 Cent optræder fredag



Fredag aften optræder den amerikanske superstjerne og rapper 50 Cent ved Fredagsrock i Tivoli.

Koncerten med den ikoniske rapkunstner starter officielt klokken 22:00, men allerede nu står flere hundrede mennesker i kø for at komme ind i Tivoli, hvor koncerten foregår.

50 Cent har solgt over 30 millioner albums og vundet adskillige priser.

Hans debutalbum ‘Get Rich or Die Tryin fra 2003 indeholder kæmpehittet ‘In Da Club’, som han i februar måned optrådte med som surprise act i det ikoniske half time show under årets Super Bowl.

Det og mange andre af kunstnerens hits kan gæsterne i Tivoli glæde sig til at synge med på, når 50 Cent om få timer går på scenen i Tivoli.