Lang kø i morgentrafikken: To lastbiler i uheld

Der er lige nu stor kødannelse på E45-motorvejen ved Aalborg efter et uheld med to lastbiler

Torsdag morgen har to lastbiler været impliceret i et uheld på E-45 Nordjyske Motorvej i nordgående retning mellem Humlebakken og Øster Uttrup Vej <24> i højre spor.

Politi og øvrigt redningsmandskab er ankommet til ulykkesstedet.

Der er lige nu stor kødannelse, så bilister der skal ad vejen kan forvente ekstra rejsetid.

Der forventes på nuværende tidspunkt tidligst at være ryddet op efter uheldet omkring 09.30, oplyser Vejdirektoratet.

SE OGSÅ: SE VIDEO: TUN PÅ 280 KILO FANGET

Køen når i skrivende stund ned til afkørsel 26. Nordjyllands Politi oplyser, at man med fordel kan køre fra her og køre via Budumvej til Øster Uttrupvej og op på E45 igen.

Tilstanden på chaufførerne er ligesom ulykkens øvrige omfang endnu ukendt.

OPDATERING KLOKKEN 09.45:

Der er nu ryddet op efter uheldet, men der er stadig kødannelse, der skal afvikles.