Landin stopper: ‘Det er det rigtige tidspunkt nu’

Arkivfoto: Landsholdet

Håndboldmålmanden Niklas Landin stopper på landsholdet efter de olympiske lege i Paris til sommer. Det siger han til TV 2 Sport.

I en lang karriere på landsholdet på 16 år er det blevet til 273 kampe i rødt og hvidt for Niklas Landin.

– Det er en beslutning, som har været længe undervejs, men jeg føler, at det er det rigtige tidspunkt nu. OL i Paris er det perfekte punktum.

– Der er ikke noget, jeg hellere vil end at slutte af med OL-guld, siger Niklas Landin i et interview med TV 2 Sport.

Med landsholdet har han været i samtlige slutrunder, siden han fik debut for Danmark i 2008. Det er blevet til guld ved både EM, VM og OL.