Lægehelikopter og akutlægebil til stede ved sportshal

Ambulance, akutlægebil og lægehelikopter er onsdag aften ved 19-tiden til stede ved Helle Hallen på Vrenderupvej i den sydvestjyske by Årre.

Presse-fotos.dk har kontaktet Syd- og Sønderjyllands Politi for at blive klogere på omstændighederne.

”Det er ikke noget, vi har fået anmeldelse om hos politiet, så det er formentlig noget sygdom hos en borger,” fortæller vagtchefen.

Der ligger også en svømmehal på adressen, kan en person være druknet?

”Nej, vi får besked ved drukneulykker, så det kan det ikke være.”

SE OGSÅ: 21-ÅRIG MAND STUKKET NED I LEJLIGHED

Presse-fotos.dk kan ikke komme omstændighederne nærmere.