Torsdag eftermiddag er politiet og redningsmandskabet hastet til Oddervej i Skanderborg, hvor den indledende melding lød, at der var tale om en drukneulykke.
Både betjente brandfolk og en lægehelikopter arbejdede længe på stedet og nu kan politiet komme med detaljer om, hvad der er sket på stedet.
“Vi fik anmeldelsen om, at to børn var gået ud på den frosne sø, som ikke er sikker at færdes på. Derfor hastede vi til stedet, hvor vi kunne se fodspor i sneen, som dækker isen.”, fortæller vagtchefen til presse-fotos.dk.
POLITIET MELDER UD: HER ER VISITATIONSZONERNE
(Artiklen fortsætter under billedet)
Lægehelikopteren fløj over den frosne sø, hvor man ikke har fundet børnene og der ingen huller i isen.
“Vi har talt med både anmelder og et andet vidne, som fortæller, at børnene er gået tværs over isen og kommet over på den anden side. Da der ikke er nogen huller på den frosne sø, er vi sikre på, at de er i sikkerhed”, fortæller vagtchefen fra Sydøstjyllands Politi.
BIL KØRT I Å EFTER GLATFØREUHELD
Politiet har ikke fået kontakt til de to børn endnu, som skal have en påmindelse om, at det er farligt at gå ud på de frosne søer, da isen ikke er sikker.