Kvindelig spritbilist kører med barn i bilen

Illustrationsfoto

Midt- og Vestsjællands Politi anholder lørdag aften en kvinde, der kører “meget slingrende”.

Kl. 16.37 indløber en anmeldelse til Midt- og Vestsjællands Politi fra en bilist, der har set en anden bilist slingre lidt vel meget.

Tilfældigvis lå en patruljevogn lige i nærheden, hvorfor den også finder bilen hurtigt i området.

Det oplyser politikredsen i weekendens døgnrapport.

De oplyser også, at den 32-årige kvinde erkendte at have haft sit barn med i bilen, mens hun kørte.

Udover anholdelsen er der derfor også blevet skrevet en indberetning til de sociale myndigheder.

Den 18. september endte en anden påvirket mors kørsel helt galt, da hun blev fængslet for narkokørsel og barnet blev alvorligt kvæstet.