Kvindelig hundelufter slået i ansigtet: Hjælp politiet

Illustrationsfoto

Politiet søger vidner til et overfald, hvor en kvindelig hundelufter er blevet slået i ansigtet af en mand, der efterfølgende er stukket af.

Kvinden var ude og lufte sin hund da to løse hund kom løbende mod hende. Ramt af panik parerede kvinden med sit ben, fordi hun var bange for at blive angrebet af de to hunde.

Overfaldet skete omkring klokken 11.30 på parkeringspladsen ved væddeløbsbanen i Odense.

Det skriver Fyns Politi på Facebook.

Den mandlige ejer opfattede kvindens reaktion som et spark, som havde til hensigt at skade de to hunde. Det fik manden til at reagere med vold.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Manden gik op til kvinden og slog hende i ansigtet med en knyttet næve, skriver Fyns Politi på Facebook.

Derfor vil politiet gerne tale med vidner, der har muligvis har set overfaldet eller har set mandens bil kører fra stedet.

Manden beskrives som:

– 60 til 70 år

– 180 cm høj

– almindelig af bygning

– kort gråligt hår

– iført mørkt tøj

– Muligvis kørende i en grå Toyota RAV4 på papegøjeplader.

Ring 114, hvis du kan hjælpe.