Kvinde udsat for uhyggelig oplevelse i parkeringskælder

En kvinde har været udsat for en uhyggelig oplevelse i parkeringskælder

Fredag middag er Midt- og Vestjyllands Politi rykket ud til en parkeringskælder under Torvet i Silkeborg.

I den forbindelse blev kælderen afspærret, da politihunde skulle lede efter spor.

“Vi har fået en anmeldelse fra en kvinde, som fortæller, at hun har været udsat for noget blufærdighedskrænkende, og at det skulle være foregået i den p-kælder,” fortæller Jens Claumarch, der er vagtchef hos Midt- og Vestjylland, til TV Midtvest.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der præcist er sket i parkeringskælderen, men politiet oplyser, at man bruger de mest erfarne hunde, man er i besiddelse af.

De leder blandt andet efter spyt, sperm og lignende, lyder det.

SE OGSÅ: GRISETRANSPORT MED 210 SVIN VÆLTER I SVING PÅ RASTEPLADS

Midt- og Vestjyllands Politi har ved 12-tiden forladt parkeringskælderen igen og ophævet afspærringerne.

Efterforskningsleder Peter Justesen oplyser, at man fortsætter efterforskningen, men at man af det hensyn ikke kan fortælle meget mere om, hvad der skal være sket.