Kvinde stjal cykelstativ

Arkivfoto

En kvinde stjal tirsdag aften et cykelstativ, der tilhørte en restaurant.

Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.

Politiet modtog kl. 21.43 en anmeldelse om, at en kvinde cirka 20 minutter tidligere var gået i gang med at stjæle et cirka 170 centimeter langt cykelstativ til seks cykler i rustfrit stål.

Cykelstativet tilhører Marks Spisehus på Helsingevej i Frederiksværk.

Anmelderen havde på overvågningen set kvinden stjæle cykelstativet, hvorefter hun lagde det i sin bil.

Anmelderen havde henvendt sig til kvinden, som læssede cykelstativet af igen, og sagde, ”at hun troede, man måtte tage det, når det stod derude”.