06. apr. 2023 - 18:05

Kvinde mister livet i brand i rækkehus



En 51-årig kvinde er omkommet i en brand i Nordborg torsdag eftermiddag.

Det oplyser Erik Lindholdt, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Annonce

Branden fandt sted i et rækkehus, hvor kvinden boede.

– Hun bliver reddet ud, og man iværksætter livreddende førstehjælp, men hun bliver erklæret død af en tilstedeværende akutlæge, siger Erik Lindholdt.

Politiet modtog anmeldelsen om et røgfyldt hus klokken 15.23.

Ifølge vagtchefen var der ikke umiddelbart synlig ild.

– Inde i huset finder man en aflåst dør, hvor døren bliver sparket op, siger han.

Annonce

Erik Lindholdt tilføjer, at døren førte til et soveværelse, hvor røgen kom fra.

Her fandt politiet den 51-årige kvinde livløs.

Der er ikke mistanke om en kriminel handling, og de pårørende er blevet underrettet.



ANDRE LÆSER OGSÅ