Kvinde limet fast til Amnesty-bygning: “VM i Qatar er det største show nogensinde”

En kvinde har onsdag formiddag limet sine hænder fast til Amnesty International’s indgang i København.

En person udtaler til Presse-fotos.dk, at han fik øje på den unge kvinde, da han kom gående forbi Gammeltorv 8.

“Jeg gik bare forbi og da jeg så hende, spurgte jeg hende, hvad det gik ud på. Hun svarede, at hun støttede VM i Qatar, selvom der er nogle af arbejderne på stadion, der er kommet til skade. Jeg er ikke sikker på, om det er for sjov eller ej”, siger Anton.

Og der er meget, der tyder på, at det blot er en spøg eller en såkaldt happening, der er fundet sted på Gammeltorv 8. Kvinden bar nemlig en T-shirt med logoet Ringdal & Kristensen.

Ringdal & Kristensen er et radioprogram på 24syv, som beskriver sig selv som et kulturprogram.

Presse-fotos.dk har forsøgt at kontakte 24syv for at få en uddybende forklaring på, hvad denne happening gik ud på. Det har dog ikke være muligt at komme i kontakt med radiokanalen.

Korte videoer