Torsdag aften er der sket et voldsomt uheld, som har kostet en kvinde livet.
En bil og en fodgænger har været involveret i et trafikuheld, hvor politiet og beredskabet fortsat er massivt til stede.
Politiet oplyste tidligere, at der var tale om en alvorlig ulykke, hvor mindst en person var kommet til skade.
Nu kan vegachefen ved Nordsjællands Politi fortælle, at den kvindelige fodgænger har mistet livet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ulykken er sket på Gadekærvej i den nordsjællandske by Helsinge og der er fortsat mange udrykningskøretøjer på stedet.
Der er tale om en 73-årig kvinde, som formentlig kom gående tværs over vejen, da hun blev ramt af bilen.
Da politiet nåede ud til stedet kunne de ikke komme med mange informationer og fortalte, at der var én bilist involveret.
Nu kan vagtchefen oplyse, at der er tale om en fodgænger og en bilist og det er fodgængeren, som blev hastet på hospitalet.
Der er foretaget undersøgelser på stedet og politiet mener ikke, at der er tale om kørsel under påvirkning af alkohol.
De pårørende er underrettet.
Politiet og beredskabet rykkede massivt ud til uheldet, hvor vejen blev spærret i begge retninger.