Kvinde indlagt med alvorlige kvæstelser: Stor politiaktion ved adresse

Politiet er lige nu til stede på en adresse i Odense, hvor en kvinde er blevet hastet fra og indlagt med alvorlige kvæstelser

Fyns Politi arbejder lige nu på en adresse på Thurøgade i Odense, hvor man undersøger ’en hændelse’.

”Vi er ude på adressen lige nu. En 75-årige kvinde er blevet kørt på hospitalet. Hun har alvorlige, men ikke livstruende kvæstelser. Derudover har vi anholdt en 80-årig mand på adressen,” siger pressemedarbejder hos Fyns Politi Charlotte Nyborg til Presse-fotos.dk.

Anmeldelsen indløb torsdag morgen klokken 07.00.

”Jeg kan desværre ikke sige mere om, hvad der er sket,” siger Charlotte Nyborg.

Hvorfor ikke?

”Fordi vi er ude på adressen lige nu.”

Hvad lød den indledende anmeldelse så på?

”Det kan jeg ikke sige.”

Hvad er relationen mellem den 75-årige kvinde og den 80-årige mand?

”Det kan jeg ikke sige noget om nu.”

Det er altså meget sparsomt med oplysninger fra Fyns Politi. Presse-fotos.dk har fået tip om, at der skulle være foregået et drabsforsøg på adressen. Den oplysning skal dog tages med forbehold, da myndighederne ikke kan bekræfte udsagnet.

Redaktionen spurgte Charlotte Nygaard ind til tippets oprigtighed, men det kunne hun hverken be- eller afkræfte.