En politibetjent måtte ud på en løbetur da en kvinde tog flugten til fods – kun iført håndklæde. Det skete efter en politiaktion mod et massagested og da kvinden opdagede, at det var politiet, der var kommet på besøg, løb hun fra stedet med en betjent i hælene.
Det oplyser Peter Søndergård, politikommissær ved lokalpolitiet i Viborg, til TV Midtvest.
“Det kan godt have afstedkommet nogle lettere opspilede øjne fra folk”, fortæller politikommisæren.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Massageklinikken, som ligger i Viborg midtby blev besøgt af ordensmagten for at sikre, at der ikke blev drevet ulovligt bordel på adressen.
Den 29-årige kvinde løb gennem byen, men nåede ikke at komme særlig langt, før betjenten nåede at fange hende. Kvinden, der er fra Nigeria, er stadig i politiets varetægt og det skal nu undersøges, om hun opholder sig landet på ulovlig vis.
“Nu skal vi have afklaret hvad der skal ske. Om hun skal til Sandholmlejren eller hvad”, siger Peter Søndergård.
Sidste uge endte et besøg på en massageklinik med en udvisning af en kvinde.