Kvinde fundet død ved Bilka: Nu melder politiet ud

En 47-årig kvinde blev natten til torsdag fundet død i sin bil på en parkeringsplads ved Bilka på Vejlegården i Ishøj. Nu har politiet meldt mere ud i sagen

Københavns Vestegns Politi oplyste torsdag morgen til Presse-fotos.dk, at man natten forinden var blevet kaldt ud til et ‘mistænkeligt forhold’ på en parkeringsplads ved Vejlegården i Ishøj.

Presse-fotos.dk erfarede på det tidspunkt, at en person var fundet død i en bil på stedet, men det kunne politiet på daværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte.

Københavns Vestegns Politi melder dog ud nu, at der faktisk var tale om fundet af en død person.

Der er tale om en 47-årig kvinde, der er blevet obduceret.

SE OGSÅ: 12-ÅRIG PIGE FORSVUNDET: NU ER DER NYT I SAGEN

Obduktionen har dog endnu ikke kunne fastslå den præcise dødsårsag. Intet peger dog i retning af noget kriminelt, oplyser Claus Buhr, der er kommunikationschef hos Københavns Vestegns Politi, til Sjællandske Nyheder.

“Vi arbejder videre i forhold til at fastslå dødsårsagen, men vi må forvente at der vil gå lidt tid, før den er fastlagt, da der udestår en række prøveresultater, fortæller han til mediet.

Torsdag formiddag kunne vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi oplyse til Presse-fotos.dk, at der ikke var grund til bekymring for borgere i området