Kvinde fundet død i vaskeskur

Lørdag morgen udbrød der brand i et hus på Padborgvej i Kruså, som nu har kostet en kvinde livet.

Den 75-årige kvinde blev fundet i et vaskeskur, som havde tilknytning til huse. Det fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til BT.

“Der har været brand i et skur i tilknytning til huset. Men hvordan branden er opstået, er uklart”, siger vagtchefen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: VIDEOOVERVÅGNING AFSLØRER: MAND RØVEDE SVØMMEHAL OG BANDT SIG SELV MED STRIPS

Politiet er nu i gang med at undersøge, hvordan branden er opstået, men det er ingen indikationer på, at der skulle være sket en kriminel handling.

Kvindens pårørende er underrettet.