Kvinde forsvandt fra plejehjem: Fundet død i havn

Illustrationsfoto

En 69-årig kvinde er søndag eftermiddag blevet fundet død i havnen. Kvinden var gået i nedtrykt tilstand fra plejehjemmet, hvor hun boede.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

En medarbejder på plejehjemmet kontaktede politiet da kvinden forsvandt fra plejehjemmet. Grundet kvindens tilstand blev en stor eftersøgning sat i værk og en helikopter søgte et større område, hvorefter kvinden blev fundet livløs i Hundige Havn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Politiet brugte flere metoder til at finde frem til kvinden og den ene af metoderne viste sig at give pote. Gennem et taxa-selskab fandt man frem til, at kvinden have taget en taxa ud til Hundige Havn, kort efter hendes forsvinden fra plejehjemmet.

Derfor blev redningsmandskab og patruljer sendt ud til havnen, hvor kvinden blev fundet klokken 15.13 søndag eftermiddag.

Der er intet, der tyder på en kriminel handling i forbindelse med dødsfaldet, oplyser politiet i døgnrapporten.