Kvinde dømt: Stjal 186.000 kroner fra sin søster

En 52-årig kvinde fra Himmerland er blevet idømt seks måneders fængsel for at have brugt 186.000 kroner fra sin søsters konto, som hun skulle værge over.

Kvinden var økonomisk værge for sin søster, og havde derfor fri adgang til pengene, som hun brugte, når hun var presset økonomisk. I perioden, hvor underslæbet stod på, nåede kvinden at overføre penge til sin egen konto hele 197 gange.

LIGE NU LÆSER ANDRE: KVINDE FÆNGSLET: TRUEDE MED AT SKYDE PODER I TESTCENTER

Men personalet på bostedet, hvor søsteren opholder sig, var opmærksomme. Det var dem, der opdagede at pengene fossede ud af kontoen. Derfor valgte de at politianmelde den nu dømte kvinde.

Tyven forklarede i retten, at hun kun havde taget penge fra kontoen, når hun selv var presset økonomisk. Derfor var der tale om penge til almindelig forbrug, forklarede hun.

Underslæbet blev kvitteret med seks måneders betinget fængsel og en erstatning til søsteren, som den 52-årige kvinde skal betale.

LÆS OGSÅ: EFTER FLERE UHELD VED FODGÆNGERFELT: NU TAGER KOMMUNE AFFÆRE