
En ældre kvindelig fodgænger blev ramt af bil på parkeringsplads på Randers Storcenter.
En kvindelig fodgænger er afgået ved døden efter en ulykke tidligere på ugen ved indgangen til Bilka i Randers Storcenter.
Det oplyser politiet til Randers Amtsavis fredag.
Kvinden blev 82 år.
Ulykken skete sidst på formiddagen mandag, da hun blev ramt af en bil på parkeringspladsen ved Bilka.
Med alvorlige skader blev hun indlagt, og Østjyllands Politi besluttede at tilkalde en bilinspektør for at få klarlagt de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Politiet siger fredag ifølge Randers Amtsavis, at det endnu ikke er afgjort, om nogen skal sigtes i sagen.
Anmeldelsen indløb mandag klokken 11.34
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte blev den ældre kvinde kørt ned af en minibus.
De pårørende er underrettet.




