Kryds er mørklagt: Lægebil forulykket under udrykning

En lægebil med udrykning er sent tirsdag eftermiddag forulykket på Aalborgvej i Hjørring efter at være kørt ind i en lygtepæl.

Ifølge presse-fotos.dk’s udsendte siger chaufføren af lægebilen, at ulykken skyldtes, at den anden bilist ikke overholdt sin vigepligt.

Der var ingen, der kom til skade i forbindelse med uheldet. Krydset er til gengæld mørklagt efter sammenstødet med lygtepælen.

En ny lægebil er sendt til stedet.