Kraftig, sort røg udvikles: Luk døre og vinduer

Der står lige nu store flammer op fra en industribygning i Farsø – kraftig, sort røg driver ind over byen

Sent torsdag eftermiddag er politi-, brand- og redningsmandskab til stede ved en større brand i en industribygning på Holmevej i Farsø, Nordjylland.

I forbindelse med branden driver kraftig, sort røg ind over byen, og derfor opfordre Nordjyllands Politi indbyggere til at lukke føre og vinduer.

Politikredsen oplyser samtidig, at alle personer er ude af bygningen.

Presse-fotos.dks fotograf er også på adressen.

”Der er meget politi og ambulancefolk på stedet lige nu, og der står kraftig røg op fra bygningen,” fortæller han.

SE OGSÅ: POLITIET EFTERLYSER 23-ÅRIG: HAR DU OPLYSNINGER, DER KAN FØRE TIL HANS ANHOLDELSE?

Også Nordjyllands Beredskab, der er til stede med brandvæsen for at bekæmpe med flammerne, beretter om meget kraftig røg.

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ukendt.