Kraftig brand raserer lige nu i beboelseskvarter

Der foregår lige nu en stor og voldsom brand ved et hus i Skjern

Torsdag aften omkring klokken 21.50 fik brandvæsenet og Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om en kraftig brand ved en beboelsesejendom på Nørregade i Skjern. Det er uklart, om det er garagen, der brænder, eller om flammerne har taget fat i huset.

Som følge af anmeldelsen kørte en større udrykning til adressen – der blive i disse minutter kæmpet med de store flammer på stedet.

Inden beredskabet kom frem var Presse-fotos.dks fotograf dog på stedet.

”Et stort område i byen er fyldt med røg, og man kan se flammer i mange meters højde. Mange mennesker er strømmet til gaden for at se, hvad der sker. Lige nu står omkring 50 mennesker på fortovet og ser med,” fortæller Presse-fotos.dks få meter fra den store brand.

Op til 100 mennesker har i alt været til stede, oplyser han.

Presse-fotos.dk har ikke kunnet få fat på brandvæsenets vagtchef, men vores fotograf på stedet kan fortælle, at der på nuværende tidspunkt ingen ambulancer er ved adressen.

”Folk er af sig selv kommet ud af de nærliggende bygninger, fordi branden er så voldsom. Den blev opdaget hurtigt,” siger han og tilføjer:

“Jeg så naboerne komme løbende ud af huset med sine kæledyr.”

Fotografen oplyser derudover, at det tyder på, brandvæsenet har fået kontrol over branden.

Presse-fotos.dk kan ikke med sikkerhed slå fast, at der ikke er sket personskade.