Kraftig brand i København

Der er netop udbrudt brand på taget af en industribygning i København. Der er kraftig røgudvikling fra stedet

Københavns Politi er sammen med Hovedstadens Beredskab fredag middag rykket ud til en brand på Vasbygade i København.

Her er der ifølge Hovedstadens Beredskab udbrudt brand i taget på en industribygning.

Beredskabet har fået anmeldelsen om branden klokken 12.19, og man har endnu ikke dannet sig et overblik over omfanget af branden, oplyser Københavns Politi.

Billeder fra området viser kraftig, sort røgudvikling fra den brændende bygning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det brænder voldsomt i bygningen

Brandårsagen er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, men når slukningsarbejdet er fuldført bliver det en opgave for Københavns Politi at fastslå.

‘Umiddelbart er ingen kommet til skade, og der er pt. ikke grund til at spærre trafikken,’ oplyser Københavns Politi på det sociale medie X.

Det er ikke det eneste sted, brandvæsenet netop er rykket ud. På en gågade har en mor og hendes baby fået en tagsten fra en høj bygning ned over sig og er begge bragt på hospitalet.

OPDATERING:

Branden er nu meldt slukket.