Kraftig brand i det nordsjællandske: Der er gang i det meste af taget

Der er lørdag eftermiddag brudt brand ud i en villa på Vejbyvej i nordsjællandske Tisvilde.

“Vi er på vej dertil. Meldingen går på, at branden er kraftig,” siger vagtchefen hos Frederiksborg Brand & Redning til presse-fotos.dk

“Det er ret voldsomt. Der er gang i det meste af taget,” udtaler vagtchef hos Nordsjællands Politi, Jakob Tofte, til bt.dk

Vagtchefen opfordrer borgere i området til at gå inden døre, hvis de begynder at få det ubehageligt p.g.a. røgen.

Opdatering kl. 18.00: Jakob Tofte uddyber over for presse-fotos.dk, at der kommer til at være omfattende skader på bygningen, men der er ingen mennesker, der er kommet noget til ved branden. Han regner med, at politiet vil arbejde i området til et stykke ud på aftenen. Det er endnu for tidligt at sige noget om brandårsagen.

Korte videoer