Koncerter i København i juni

København er kendt for sit rige musikliv, vi har samlet et udpluk af juni måneds kommende koncerter.

11. juni: Nicki Minaj i Royal Arena

Superstjernen Nicki Minaj indtager Royal Arena. Hun er kendt for sine energiske shows og en lang række hits, det bliver en aften fyldt med imponerende performance.

14. juni: Hans Philip til Fredagsrock i Tivoli

Hans Philip, tidligere forsanger i Ukendt Kunstner, optræder på Plænen i Tivoli. Med sin karakteristiske stemme og personlige tekster har han hurtigt vundet hjerter som soloartist.

18. juni: Ella Augusta på Orangeriet

Ella Augusta giver koncert i Orangeriet, en af byens mest charmerende koncertlokationer. Hendes melodiske og følelsesladede musik skaber en nærværende og rørende oplevelse.

21. juni: Rasmus Seebach til Fredagsrock i Tivoli

Du kan synge med på “Natteravn”, “Øde Ø” og “Olivia”, når Rasmus Seebach optræder på Plænen i Tivoli. Det var en stor succes sidst Seebach optrådte på Plænen, så kom i god tid!

23. juni: Nøx og Pede B på Nemoland

Nøx (kl 18.00) og Peder B (kl 20.00) spiller på Nemoland. Gå ikke glip af denne chance for at opleve disse skønne kunstnere live på Christiania.

23. juni: Midsommer I Koncerthuset

Det bliver en magisk midsommeraften fyldt med musikalsk talent og stemningsfulde toner når Annisette, Pernille Rosendahl, Dorthe Gerlach mf. optræder til en hyggelig midsommer koncert.

25. juni: Passenger i Koncerthuset

Den britiske singer-songwriter Passenger, kendt for sit hit “Let Her Go”, optræder i Koncerthuset.

28. juni: Take That til Fredagsrock i Tivoli

90’er boy bandet Take That spiller op til sang på Plænen i Tivoli. Take That, der i dag består af Gary Barlow, Mark Owen og Howard Donald, vil give den gas og synger både gamle og nye sange.

Disse koncerter repræsenterer et udsnit af de mange musikalske oplevelser, København tilbyder i juni. Rigtig god fornøjelse!