Kommunernes indtægter fra parkering rundede sidste år en milliard kroner. Det er ny rekord, skriver FDM i en pressemeddelelse.
De seneste ti år er kommunernes bruttoindtægter fra betalingsparkering, p-afgifter og beboerlicenser ifølge bilejernes organisation steget med knap 300 millioner kroner.
Betalingsparkering må kun indføres, når det har til formål at regulere trafikken.
Men nogle kommuner gør det for at skaffe indtægter til slunkne kommunekasser, lyder det fra chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
– Der er ingen tvivl om, at det bliver dyrere for bilisterne at parkere, og for nogle kommuner er det en belejlig indtægt, der bruges til at betale udgifter, der intet har med bilister eller infrastruktur at gøre.
En af de kommuner, der for nyligt har indført betalingsparkering, er Helsingør Kommune.
Bilisternes organisationen mener, at kommunen har indført betalingskravet af usaglige grunde og for at tjene penge til kommunekassen. Derfor har FDM klaget til Ankestyrelsen.
Malthe Jacobsen, der er byrådsmedlem for partiet Enhedslisten i Helsingør, afviser over for DR, at formålet har været at finde en ny indtægtskilde.
– Vi gjorde det for at få færre biler her i bykernen. For vi kan se, at bilismen bare stiger, siger han til DR.
FDM nævner også Silkeborg Kommune som et eksempel på en kommune, der udvider parkeringsordningen for at polstre kommunekassen.
Også her afviser Peter Sig Kristensen, valgt for Enhedslisten og medlem af Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune, ifølge DR blankt beskyldningen.
57 kommuner har i dag parkeringskontrol, og 25 kommuner har betalingsparkering.
Læsernes udvalgte
