Kommune fraråder badning ved sommerhusområde: Høje niveauer af PFAS

Illustrationsfoto

Odsherred Kommune fraråder badning på en badestrand nær sommerhusområdet ved Lumsås.

Det sker, efter der er fundet for høje niveauer af PFAS i et nærliggende naturområde.

Det oplyser afdelingsleder for Natur, Vand og Klima hos Odsherred Kommune Else Andersen til TV 2 Øst.

Fundet er sket i forbindelse med en kortlægning af forurening på medicinalfirmaet Lundbecks område.

Miljøstyrelsen har to steder fundet høje indhold af PFAS i jord og grundvand. De giftige stoffer har spredt sig til et naturbeskyttet moseområde.

Ifølge styrelsen udledes en del af af overfladevandet fra Lundbeck til Kattegat cirka 300 meter ude fra stranden.

– Vi er nervøse for, at forureningen har bredt sig til et udløb ned til stranden, siger Else Andersen til TV 2 Øst.

Da badestranden, som kommunen frygter er forurenet, ikke er kommunal, er de ikke forpligtet til at teste badevandskvaliteten.

De målte dog 29. februar badevandskvaliteten på den nærmeste badestrand ved Sonnerup Skov. Her fandt de ingen tegn på PFAS, men fraråder nu alligevel badning på stranden nær Lumsås, som ikke er testet.

LÆS OGSÅ:
Mindetræf for afdød i bilmiljøet

Ejeren af Viegård Stutteri fortsætter hestearbejde nyt sted